Vi har fulgt udviklingen af First Class Trouble, hvor spillere enten arbejder sammen, eller mod hinanden, på bedste Among Us-vis, i lang tid. Studiet Invisible Walls har gennemgået en længere rejse, men er nu ved at ramme en signifikant milepæl.
Stifter Niels Wetterberg bød velkommen til en ny trailer under aftenens State of Play, og bekræftede i samme ombæring at spillet ankommer d. 2 november på PlayStation 4 og PlayStation 5, og at det er gratis via PS Plus.
Du kan se den nye trailer herunder, der forklarer en del om hvad spillet kan.
