Det er ikke kun i fodboldens verden, at der er EM til sommer. Riot Games har meldt ud, at League of Legends European Championship vender tilbage d. 11 juni med the Summer Split. Næste del af sæsonen leder op til Verdensmesterskabet 2021 med Summers Playoffs, hvor endnu et hold vil kunne vinde en plads til den globale turnering.
Indtil da kan vi også se frem til Mid-Season Invitational, der starter i dag og vil løbe frem til d. 23. maj. Europas hold, Mad Lions, vil starte på turneringen i aften kl. 20:00.