Dansk
Gamereactor
nyheder
Street Fighter 6

Det koster næsten $100 at låse op for alt TMNT-indhold i Street Figther 6

Et enkelt skin koster $15.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I går kom det frem, at Street Fighter 6 får en crossover med Teenage Mutant Ninja Turtles, der tilføjer skins og kosmetiske genstande baseret på de populære padder.

Capcom oplyste i den forbindelse ikke priser, og jeg skal indrømme, at jeg meget naivt gik ud fra, at indholdet ville være gratis, eller i det mindste kunne opnås in-game uden alt for meget arbejde.

Det er dog ikke tilfældet, da VGC nu kan rapportere, at det vil koste rundt regnet $100 at låse op for alt indholdet.

Et enkelt skin koster 750 Fighter Coins, som er spillets premium in-game valuta, der udelukkende kan anskaffes for rigtige penge. Det svarer til $15.

VGC har regnet sig frem til, at den samlede pris for alt indholdet er 5300 Fighter Coins, og den billigste løsning er derfor at købe to pakker af 2750 Fighter Coins, hvilket bliver $99.98 i alt.

Street Fighter 6

Relaterede tekster

Street Fighter 6Score

Street Fighter 6

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki

Capcoms væld af ikoniske karakterer er tilbage, og er endnu en gang parate til at grundsmadre hinanden.



Indlæser mere indhold