SEGA afslørede for noget tid siden at de har store ambitioner om at genoplive en række af deres ikoniske franchises, og blandt disse er et helt nyt Jet Set Radio. Det blev teaset ved Game Awards i 2023, men siden da har vi ikke hørt noget konkret.
Men noget kunne tyde på at vi kommer til at høre noget i forbindelse med seriens 25 års jubilæum her i løbet af sommeren. Om ikke andet siger instruktør Masayoshi Kikuchi dette til 4Gamer:
"We continue to work on the new Jet Set Radio. Incidentally, 2025 is also the 25th anniversary of Jet Set Radio and we are pondering how to celebrate it."
Det lyder som en teaser, gør det ikke? Lige meget hvad er der et hold der arbejder hårdt på spillet, og noget kunne tyde på at det er i fuld produktion.
Glæder du dig?