Skip to main content
Nyheder

Det næste Call of Duty-spil får navn

Call of Duty er en årlig udgivelse, og for ikke at gå ned på kvalitet, så skiftes tre udviklingsstudier til at udgive spil i serien, så hvert hold har tre år til at færddigøre…
Magnus Groth-Andersen 27 april 2016

Call of Duty er en årlig udgivelse, og for ikke at gå ned på kvalitet, så skiftes tre udviklingsstudier til at udgive spil i serien, så hvert hold har tre år til at færddigøre deres projekt. Disse tre studier hedder Infinity Ward, Sledgehammer og Treyarch, og i år er det blevet Infinity Wards tur. De har tidligere stået bag den højt elskede Modern Warfare-serie, men skuffede sidst med det undervældende Call of Duty: Ghosts.

På det seneste har rygterne svirret omkring hvordan dette års Call of Duty-spil fra Infinity Ward vil se ud, og ét rygte lader endda til at foreslå, at serien vil rejse langt ud i fremtiden, og gå 100% sci-fi. Nu, takket være en opmærksom bruger på forummetNeoGAF kender vi spillets navn. Han kiggede nemlig forbi PlayStation-butikkens Trending-sektion, og her snublede han over navnet, Call of Duty: Infinite Warfare.

Dette er ikke blevet officielt bekræftet af udgiveren Activision endnu, men journalisten Jim Sterling var dog hurtig til at få fat i et butiksdokument, hvor der står at spillet vil blive formelt afsløret næste tirsdag.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.