Skip to main content
Gamereactor Nyheder Forza Motorsport
Nyheder

Det næste Forza Motorsport understøtter også Smart Delivery

Under den seneste Xbox Series X Gameplay Showcase fremviste Turn 10 endelig det næste kapitel i Forza Motorsport-serien, der dog tilsyneladende har lidt langt igen, for spillet fik ikke engang et tal på, eller…
Magnus Groth-Andersen 6 august 2020

Under den seneste Xbox Series X Gameplay Showcase fremviste Turn 10 endelig det næste kapitel i Forza Motorsport-serien, der dog tilsyneladende har lidt langt igen, for spillet fik ikke engang et tal på, eller noget udgivelsesvindue.

Men vi ved dog, at spillet vil gøre brug af en særlig feature, som Microsoft har promoveret i lang tid, nemlig Smart Delivery. Dette fremgår via en opdatering til Xbox Series X-startsiden (via GamingBolt), hvor Smart Delivery nu nævnes blandt en række andre features i det kommende Forza Motorsport.

Det betyder, som du måske ved, at hvis du ender med at købe spillet til Xbox One, jamen så får du automatisk også spillet til Xbox Series X, og omvendt. Naturligvis har Turn 10 ikke officielt afsløret at Forza Motorsport overhovedet kommer til Xbox One, men det gør det vel så, ikke?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.