Skip to main content
Gamereactor Nyheder Grand Theft Auto
Nyheder

Det originale GTA havde nær ikke haft radiostationer

Jeg har nok hørt mere radio i Grand Theft Autos satiriske univers end i virkeligeden. Fyldt med ikonisk musik, satiriske reklamer og talkshows, der stikker helt af, er de mange radiokanaler med til at…
Jakob Hansen 25 september 2020

Jeg har nok hørt mere radio i Grand Theft Autos satiriske univers end i virkeligeden. Fyldt med ikonisk musik, satiriske reklamer og talkshows, der stikker helt af, er de mange radiokanaler med til at skabe et effektivt lydtæppe, der for alvor drager en ind i seriens open-world univers.

Men det var nær ikke blevet sådan. I hvert fald når det kommer til det allerførste Grand Theft Auto. Der fortæller spillets lyddesigner Colin Anderson i et interview med pcgamer.

Ideen om radiostationer opstod først, da man besluttede at aflyse en Nintendo 64-version af spillet og udelukkende satse på PC og Playstation. Da man nu udkom på CD-rom var der masser af plads til rådighed, men lydafdelingen var aldrig første prioritet. Det gav dog også lyddesignerne en stor frihed til at eksperimentere:

"As a department within DMA Design [we wanted] to have a calling card, a showcase of what we could do with sound and music in video games. It was out of sight, out of mind," fortæller Colin Anderson i interviewet. "We could do pretty much anything we wanted to over there, so a lot of experimentation happened because of that."

Alt musikken i det originale GTA blev komponeret Craig Conner, der senere fik en lang karriere hos Rockstar, men allerede fra det næste spil i serien, skiftede man til den licenserede musik, der i dag er et af spillets kendetegn.

Har du en favorit radiostation, du altid tuner ind på, når du cruiser i Los Santos og Liberty City?

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.