Ja, så skulle den være god nok. Selvom Deus Ex fans stadig ikke har set toeren på disse breddegrader endnu, så har Warren Spector allerede meddelt, at man er i gang med det tredje kapitel.
Det var overfor engelske Computer and Videogames, at spillets producer og fader, Warren Spector kunne fortælle, at Ion Storm allerede er i gang med det tredje spil i serien. Desværre kunne Spector ikke fortælle noget historien, da denne er kædet sammen med begivenhederne i toeren.
Deus Ex 2: Invisible War forventes på gaden i foråret år 2004 herhjemme.