Jean-François Dugas, game director på det kommende Deus Ex: Human Revolution, har via sin Twitter meddelt at spillets udgivelsesdato bliver annonceret i næste uge.
Spillet var oprindeligt planlagt til at udkomme senest i denne måned, men udgiveren Square Enix valgte i december at udskyde spillet til deres næste regnskabsår, som starter i april.
Det er ingen hemmelighed at vi har enormt store forventninger til Deus Ex: Human Revolution, og vil du vide hvorfor, så læs vores seneste preview af spillet - og tjek en af de superflotte trailere nedenfor.