Der lader til at herske en ganske positivt energi omkring Devil May Cry 5, og dem der endnu ikke har fået prøvet det kan allerede se frem til en gratis demo på PS4 og Xbox One d. 7 februar. Hvis du dog har bestemt dig for at købe det, så kan vi nu fortælle lidt mere om spillet.
I et nyt interview med den koreanske hjemmeside Game Shot forklarer instruktør Hideaki Itsuno, at spillet vil tage omtrent 15 timer at gennemføre, hvis man ikke dvæler for meget ved sideindholdet - dette er en del længere end tidligere spil i serien.
Desuden er der bestemte Challenges, samt multiplayer naturligvis, som kan holde en beskæftiget, og Itsuno har desuden forklaret at de har i sinde at tilføje flere karakterer til spillet efter lanceringen.
Fans spekulerer allerede på om hvorvidt det betyder at en karakter som Vergil kunne vende tilbage.
