Devolver Digital, udgiveren bag nogle af vores yndlings-indietitler, ønsker at forlade børsen. Virksomheden, der står bag udgivelser som Hotline Miami, Gris, Cult of the Lamb, Ball X Pit og mange flere, har meddelt sin hensigt om at vende tilbage til at være et unoteret, privatejet selskab, såfremt det godkendes af aktionærerne.
Ifølge en meddelelse på Devolvers investorsideer denne ændring betinget af og kræver godkendelse fra 75% eller flere af aktionærerne, før den kan føres ud i livet. I samme opslag forklarer Devolver sin beslutning om at gå privatejet igen ved at pege på et volatilt marked, som ikke nødvendigvis passer godt sammen med krav om halvårlige regnskaber og konstante vækstforventninger.
Derudover ønsker Devolver Digital at få styr på økonomien og oplyser, at selskabet estimerer at spare 1,6 millioner dollars årligt ved igen at blive privat. Siden Devolver gik på børsen i 2021, har spilbranchen været præget af udbredte afskedigelser, spiludsættelser, aflysninger, svigtende salg og meget andet. Det har ført til en del usikkerhed for mange børisnoterede spilselskaber - noget Devolver nu ønsker at styre udenom for at holde sin økonomi så stabil som muligt.
Kort sagt: Volvy trækker sig ud af Wall Street, og det er svært at klandre ham for det.
