Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

DFEH vil forsøge at afvise forlig i Activision Blizzard-sag

Der er nu adskillige aktive retsager og efterforskninger imod Activision Blizzard, som udføres af flere forskellige statslige instanser. For nylig fandt vi dog ud af, at én sag faktisk allerede er blevet afsluttet. Den…
Magnus Groth-Andersen 9 oktober 2021

Der er nu adskillige aktive retsager og efterforskninger imod Activision Blizzard, som udføres af flere forskellige statslige instanser. For nylig fandt vi dog ud af, at én sag faktisk allerede er blevet afsluttet. Den har været igang i tre år, og er blevet udført af EEOC. Her indgik Activision Blizzard forlig på $18 millioner, som naturligvis er peanuts i forhold til bare deres månedlige omsætning, og derfor forsøger DFEH nu at afvise det her forlig.

I en meddelelse til GamesIndustry fortæller DFEH, at EEOC's (eller U.S. Equal Employment Opportunity Commission) sag er blevet grebet forkert an, og at et forlig på "sølle" $18 millioner virkelig ikke er nok. Desuden gør de oprør imod sagens resultat, som de mener vil skade deres igangværende efterforskning.

"DFEH's pending enforcement action against [Activision Blizzard] will be harmed by uninformed waivers that the proposed decree makes conditional for victims to obtain relief. The proposed consent decree also contains provisions sanctioning the effective destruction and/or tampering of evidence critical to the DFEH's case, such as personnel files and other documents referencing sexual harassment, retaliation and discrimination."

EEOC er blevet kritiseret til højre og venstre for at acceptere et så lille forlig, der er designet til nærmest udelukkende at dække den forskel i lønninger, som diverse kvindelige ansatte har modtaget sammenlignet med tilsvarende mandlige ansatte med samme ansvar og position.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.