Skip to main content
Gamereactor Nyheder Diablo IV
Nyheder

Diablo 4 til PC får snart ray-tracing support

Action-rollespillet vil snart få forbedrede skygger og refleksioner når ray-tracing bliver implementeret i slutningen af marts.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 15 marts 2024

Blizzard Entertainment og Nvidia udtalte tidligere på året, at Diablo 4 til PC ville få ray-tracing support i løbet af marts måned og nu er der en fast dato på.

Diablo 4 vil blive opdateret den 26. marts og ray-tracing implementeringen vil byde på forskellige visuelle opgraderinger, som for eksempel forbedrede refleksioner på rustninger, i vinduer, på vandoverflader og andre reflekterende overflader, samt ray-tracede skygger.

Der er ingen informationer om, hvorvidt konsol-udgaverne også vil modtage disse opdateringer.

Diablo 4 er ude på Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5 og PC og spillet vil lande på Xbox Game Pass Ultimate den 28. marts.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.