Skip to main content
Gamereactor Nyheder Diablo II: Resurrected
Nyheder

Diablo II: Resurrected får en udgivelsesdato

Diablo II: Resurrected er ikke eksklusivt til Xbox, men spillet var dog alligevel en overraskende gæst til Microsofts E3-præsentation. Her fik vi en ny trailer til spillet, der udover endnu et kig på den…
Jakob Hansen 13 juni 2021

Diablo II: Resurrected er ikke eksklusivt til Xbox, men spillet var dog alligevel en overraskende gæst til Microsofts E3-præsentation. Her fik vi en ny trailer til spillet, der udover endnu et kig på den restaurerede klassiker, også bød på en udgivelsesdato.

Diablo II: Resurrected udkommer den 23. september, og forudbestiller du spillet, kan du få tidlig adgang til en betaversion. Spillet indeholder både Diablo 2 og dets udvidelsespakke Lord of Destruction, der tilfører et nyt område til spillet samt en række mekaniske forbedringer.

Vi må håbe, at Blizzard har lært af fiaskoen med Warcraft III: Reforged, der bød på en mærkbar ringere oplevelse end det originale spil.

Om ikke andet, så giver den nye version af spillet også konsolspillere mulighed for at bekæmpe djævlen og alle hans dæmoner. Dermed bliver alle Diablo-spil tilgængelige til konsol, da Diablo III efterhånden er tilgængeligt til række moderne platforme, mens at det originale Diablo også i sin tid udkom til PlayStation.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.