Takket være Diablo Immortal (der dog er free-to-play) er mange bekymrede omkring Diablo IV, og den måde hvorpå spillet monetariseres af Blizzard. Men alt tyder på at studiet kommer til at gå lidt anderledes til værks, for det bliver en mere traditionel måde hvorpå man kan bruge ekstra penge i spillet.
Som respons på bekymringerne har Blizzards Rod Fergusson slået fast, at spillets monetarisering ikke strækker sig længere end kosmetiske mikrotransaktioner, og at man også får muligheden for at tilkøbe store separate udvidelser.
Du kan se den nyeste trailer herunder, der giver dig en demonstration af alle spillets bestanddele.
