Hvis du havde en million amerikanske dollar, hvad ville du så bruge dem til? Ja lad den lige stå lidt.
Svarene kan være utallige og variere efter ønsker og behov, men mon nogle af svarene ville ende på én enkel mobiltelefon? Det troede jeg nu heller ikke.
Men ikke desto mindre kommer der en luksusmobil, der hedder intet mindre end Le Million De La Nuit (Nattens Million, oversat på mit godt ødelagte fransk). Det er firmaet GoldVish, der står bag million-mobilen.
Den er besat af 120 karats 1. klasses diamanter, som burde funkle selv i de mørkeste kroge. Den er desuden fyldt med funktioner som kamera, 2 GB hukommelse, MP3-afspiller og radio, men uden 3G. Det var der ikke råd til.
(kilde: Engadget)