Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Disney bliver det første studie nogensinde der passerer $10 milliarder på ét kalenderår

I løbet af det sidste års tid må man sige at Disney for alvor har strammet deres greb om filmbranchen. Ikke bare sidder de på Star Wars-licensen, og styrer Marvel - de har samtidig…
Magnus Groth-Andersen 10 december 2019

I løbet af det sidste års tid må man sige at Disney for alvor har strammet deres greb om filmbranchen. Ikke bare sidder de på Star Wars-licensen, og styrer Marvel - de har samtidig Frozen, Pixar-studierne og nu også Disney+.

De har det ene store Box Office-hit efter det andet i ryggen, og takket være netop Frozen 2 og Avengers: Endgame, så har de slået en ganske vild rekord i 2019. De er det første filmstudie der har ramt $10 milliarder i omsætning på ét kalenderår.

Variety kan rapportere at Disney har slået en rekord, som tidligere blev holdt af... ja, dem selv. Tilbage i juli ramte de $7.67 milliarder, og det var en rekord på det tidspunkt, og det er nu bare vokset og vpokset.

De tæller ikke engang billetsalg fra FOX-titler som Ford v. Ferrari og Dark Phoenix, men der er dog en masse store succeser der har givet dem den succes, nemlig Endgame, Frozen 2, The Lion King, Captain Marvel, Toy Story 4 og Aladdin.

Disney lukker året af med Star Wars: Rise of Skywalker, der forventes at hjælpe dem med at sætte endnu større rekorder.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.