Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Disney forbereder lanceringen af adskillige Star Wars-spil

Det er fem år siden at Disney udgav nogen som helst nævneværdigt i forhold til spil, og endnu længere at de selv udgav et Star Wars-spil. Det skyldes primært at de har valgt at…
Magnus Groth-Andersen 13 januar 2021

Det er fem år siden at Disney udgav nogen som helst nævneværdigt i forhold til spil, og endnu længere at de selv udgav et Star Wars-spil. Det skyldes primært at de har valgt at udlicitere rettighederne til at udgive spil med deres licenser til blandt andet EA.

Successer som Spider-Man fra Insomniac og Star Wars Jedi: Fallen Order ovre hos EA har dog tilsyneladende skabt en forøget interesse i spil hos Disney, så meget så de nu genopliver et ældre brand, som igen vil være at finde på digitale og fysiske spilæsker fremadrettet, nemlig Lucasfilm Games.

Ja, efter at være blevet sløjfet dengang Disney købte Lucasfilm er Lucasfilm Games-brandet nu tilbage. Dette er blevet afsløret via et indlæg på Star Wars-hjemmesiden, og er efter al sandsynlighed første skridt imod selv at udvikle og udgive spil in-house, i stedet for via kommercielle partnere som EA.

Der findes endnu ingen aktive projekter vi kender til, men det er, som sagt, et afgørende første skridt. Vi kommer desuden nok til at se logoet og navnet på kommende Star Wars-spil som eksempelvis Lego Star Wars: The Skywalker Saga, der gerne skulle udkomme her i foråret.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.