Selvom al fokusset nok er på Game Pass i disse dage, så udgiver Microsoft stadig månedligt gratis spil via ens Xbox Live Gold-abonnement. De sidste mange måneder har dog ikke budt på nogle skelsættende nyheder eller store spil, og det ændrer december måneds udvalg ikke på.
Det er blevet afsløret via Xbox Wire, at månedens udvalg består af The Raven Remastered, Bleed 2, Saints Row: Gat Out of Hell og Stacking. De er tilgængelige på følgende tidspunkter:
The Raven Remastered: 1-31 december
Bleed: 16. december - 15. januar.
Saints Row: Gat Out of Hell: 1-15 december
Stacking: 16-31 december
Hvad synes du om månedens udvalg?