Anthem udkommer som bekendt allerede på fredag for Origin Access Premier-medlemmer, så derfor fyrer EA og Bioware naturligvis på alle cylindre for at skabe interesse omkring spillet. Nu har de indgået i et spændende samarbejde med en af tidens største science fiction-instruktører om en spændende kortfilm.
Via en ny trailer fremgår det nemlig, at instruktøren bag District 9, Neil Blomkamp, har skabt en kortfilm fra Anthem-universet ved navn Conviction.
Den får allerede premiere i morgen igennem Blomkamps produktionsselskab OATS, og du kan se en kort teaser herunder.