Divinity: Original Sin II har været en gigantisk succes for den belgiske udvikler Larian Studios, der efterhånden har cementeret et rygte som en af branchens helt store rollespilsstudier. På overraskende vis har de nu løftet sløret for et helt nyt spil fra Divinity-universet, men dette er lidt anderledes.
Det hedder Divinity: Fallen Heroes, og lader til at være et mere kamporienteret spil, der dog fortsætter historien hvor Original Sin II slap. Du spiller som kommandøren af Lady Vengeance, og skal lave et hold, der skal udforske en ny verden.
Spillet kan spilles alene eller sammen med en ven, og udvikles faktisk sammen med det danske studie Logic Artists.
Spillet ankommer på "adskillige platforme" senere på året.
