Skip to main content
Gamereactor Nyheder Avengers: Doomsday
Nyheder

Doctor Strange kommer ikke til at medvirke i den kommende Avengers: Doomsday

Det er ikke sikkert at filmen kommer til at samle alle vores helte.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 23 januar 2025

Avengers-film betyder som regel at hele holdet, der har medvirket i deres egne personlige film, samles om at løse en langt større krise, men noget tyder på at den kommende Avengers: Doomsday ikke nødvendigvis kommer til at gøre netop dette.

I et interview med Variety fortæller Benedict Cumberbatch nemlig, at Doctor Strange kommer til at springe filmen over i brede træk for så at medvirke langt mere direkte i efterfølgeren, Avengers: Secret Wars.

Mere specifikt siger han at Strange er en "character that's not aligning with this part of the story," men at han er "quite central to where things might go," i Secret Wars.

Præcis hvad det betyder vides ikke, og Cumberbatch sagde da også "f**k it" efter han opdagede at han nok var kommet til at sige noget han ikke burde.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.