Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dodgeball
Nyheder

Dodgeball 2 er på vej og Vince Vaughn vender tilbage

00'er-komedien er klar med en opfølger.
Elliot Torres 1 maj 2023

Kultklassikeren Dodgeball fra 2004 får en 2'er. Det skriver Deadline, der rapporterer, at Vince Vaughn vender tilbage som den karismatiske Peter LaFleur i hovedrollen.

Jordan VanDina skal skrive og instruere filmen, som er kendt for bl.a. at have lavet Hulu-komedierne The Binge og The Binge 2: It's A Wonderful Binge. Der er ikke bekræftet noget om filmens handling, udover, at det er en fortsættelse af Peter LaFleurs eskapader for The Average Joe's Gym.

Det kan virke en smule foruroligende, at Ben Stiller - hovedkraften bag Dodgeball - ikke har udtalt, om han er en del af projektet. Man kan håbe, at det originale cast er interesseret i at vende tilbage, hvilket bl.a. inkluderer Christine Taylor, Justin Long, Stephen Root, Alan Tyduk og cameo-optrædener fra Jason Bateman og Chuck Norris.

Hvad forventer du fra en opfølger til Dodgeball? Kan de fange samme magi, som dengang i 00'erne?

Fuld profil 96 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.