Udvikleren id Software havde oprindeligt planer om at udgive en såkaldt Invasion Mode til Doom Eternal. Den unikke spildel ville have ladet dig invadere andre spilleres singleplayerkampagne og spille som en dæmon, men nu er planerne droppet.
I stedet vil id Software udgive en "singleplayer horde mode," meddeler udvikleren selv på Twitter.
"We're confident this horde mode will offer you more of the diversity and challenge you're looking for in the game. In addition, the team continues to work on a refresh of BATTLEMODE that includes a more competitive, rank-based structure, a number of gameplay and balance updates and another new map. We expect to share more information at QuakeCon in August," lyder det om fremtidsplanerne.
For et par dage siden udgav id Software også en ny version af Doom Eternal til Xbox Series X og PS5 med understøttelse af op til 120 fps. Den kan du læse lidt mere om her.