I de gamle Doom-spil, som der uden tvivl fortsat er mange der har et nært forhold til, så var spillerens våben placeret i midten af skærmens bund. Det betragtes som værende den klassiske måde at holde sit våben i serien, og denne mulighed vender nu tilbage i det kommende Doom Eternal.
I et nyt Bethesda Livestream, som du kan se herunder, så afslører id Software at våbencentrering vender tilbage, så spillet virkelig ligner sine forgængere.
Der er ingen mekanisk fordel i at gøre det, men det er uden tvivl noget som mange hårdkogte fans sætter pris på. Du kan se videoen herunder.
