Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dota 2
Nyheder

Dota 2 får LAN-understøttelse

Valve snakker også pris og mod-muligheder
Rasmus Lund-Hansen 16 februar 2012

Udviklingen af Dota 2 skrider hurtigt fremad, og modsat de andre sværvægtere i genren, nemlig League of Legends og Heroes of Newerth, kommer Valves bud til at understøtte spil over lokalt netværk.

Det har Erik Johnson fra udvikleren afsløret i et interview med VG247. "Der er nogle systemer, som LAN-spil kræver, som vi ikke har bygget færdig endnu, fordi vi hovedsageligt har fokuseret på matchmaking. Men vi ved at det er en vigtig feature for community'et", siger han blandt andet.

Johnson fortæller også, at Valve har tænkt sig at fortsætte deres tradition for mod-understøttelse med Dota 2.

Hvad angår pris og udgivelsestidspunkt, vil Johnson ikke bekræfte om Dota 2 bliver free-to-play. Men han siger, at spillets udgivelsesdato ikke er bundet til dette års udgave af den store Invitational-turnering (der sidste år havde $1 million i førstepræmie). Valve håber dog, at alle vil blive i stand til at følge kampene i turneringen inde fra selve spillet, når tiden kommer.

Skal vi krydse fingre for en udgivelse tidligt på sommeren?

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.