Skip to main content
Nyheder

Double Fines nyeste

Schafer arbejder på Sesame Street
Thomas Blichfeldt 15 februar 2011

Først var de klar med det fantastisk originale platformspil Psychonauts, så var det heavy metal-eventyret Brütal Legend, og senest download-spillene Costume Quest og Stacking, men det næste eventyr fra de talentfulde udviklere hos Double Fine er alligevel noget helt andet og originalt.

Tim Schaefer og resten af banden arbejder nemlig lige nu på et spil baseret på de kendte børneshow Sesame Street (Sesamstraße for os der opvoksede med tyske kanaler på flimmerkassen). Navnet bliver Sesame Street: Once Upon a Monster og fokus er på at lave et godt og udfordrende eventyr, der fuldt ud vil udnytte Microsofts Kinect.

Spillet sender spilleren på eventyr med Elmo og Cookie Monster, hvor de går på opdagelse i den levende bog Once Upon A Monster, som både byder på opgaver, venskaber med flere af de kendte Sesame Street-figurer, og den slags hverdagsproblemer som tv-serien lærer børn at tackle.

Vi har de første billeder klar fra spillet lige her, og kan faktisk ikke rigtig vente med at få fingrene i det. Hvad siger I?

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.