Dead Island Definitive Edition er snart over os, og udover at indeholde opskalerede, flottere versioner af Dead Island og Dead Island: Riptide, så er der også et lille ekstra spil i pakken kaldet Dead Island: Retro Revenge.
Dette spil er en homage til 16-bit-æraen, og ligner i virkeligheden en tegnefilm fra 80'erne. I dette eventyr handler det ikke bare om overlevelse, men om din kat. Du skal redde den, og selvfølgelig knuse alle zombier på din vej.
Her er den første trailer for spillet. Den samlede pakke lander på PlayStation 4 og Xbox One d. 31 maj.