Bioware er i fuld gang med efterfølgeren til Dragon Age: Origins, og der er en del nyheder planlagt. Ifølge en snak med amerikanske IGN, bliver dialogsystemet forenklet. "gode", "slemme" og "seje" svar vil blive mærket med hvert sit symbol, og enkelte steder i spillet vil valgene direkte åbne op for filmsekvenser. Et eksempel er en scene hvor en gruppe Genlocks (orker?) ender som kebab, som følge af spillerens respons.
Samtidig loves der kropsdele i frit fald og synlige kødsår, hvis man syntes at at Origins var lidt for kedelig og ublodig en affære. Bioware har længe haft et ønske om at forbedre den grafiske side af spillet, især konsoludgavernes. Vi kan forvente at se om anstrengelserne har båret frugt, omkring marts 2011, som er den planlagte udgivelsesdato.