For nogle få uger siden udkom Dragon Ball FighterZ, og vidste allerede at spillet var ganske populært op til lanceringen, for energien omkring spillet var skyhøj lige fra afsløringen ved sidste års E3. Kort efter udgivelsen blev det annonceret, at Bandai Namco var blevet mildest talt chokeret over salgstallene, og nu ved vi hvorfor.
En ny større rapport fra SuperData påstår nemlig, at Arc System Works' spil har nydt godt af den bedste digitale lancering på konsollerne nogensinde. Desuden noterer rapporten, at det digitale spilmarked i januar voksede med 11% sammenlignet med samme måned sidste år.
Det vides endnu ikke hvor længe Bandai Namco og Arc System Works vil understøtte Dragon Ball FighterZ, eller om en efterfølger allerede er undervejs.