Skip to main content
Nyheder

Dragon Quest III HD-2D Remake er gået guld

Spillet er færdigt i god tid før udgivelsen den 14. november.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 15 september 2024

Square Enix har på mediet X meddelt, at Dragon Quest III HD-2D Remake er færdigt, forud for udgivelsen på Xbox Series X/S, PlayStation 5, Nintendo Switch og PC den 14. november.

I posten ser man Dragon Quests fader Yuji Horii sammen med produceren af Dragon Quest III HD-2D Remake, Masaaki Hayasaka, svært tilfredse med at de nu er i mål med denne remake.

Dragon Quest III HD-2D Remake blev annonceret for mere end 3 år siden og der har i lang periode været stille omkring det, lige indtil juni måned i år, hvor spillet dukkede op igen og fik en udgivelsesdato der altså hed 14. november.

Dragon Quest III er tidligere udgivet i mange udgaver til mange forskellige platforme, men originalen fra 1988, kom aldrig til Europa. Siden udgivelsen af det første spil i Dragon Quest serien for 38 år siden, tilbage i 1986, har salget af Dragon Quest spil rundet 82 millioner eksemplarer ifølge Square Enix.

https://twitter.com/DragonQuest/status/1834789869820006636

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.