Dragon Quest XI: Echoes of an Elusive Age vil udkomme d. 4. september på PC og Playstation 4. Men ligesom med mange andre titler, er der også en Nintendo Switch-version i ovnen, men det er en version, Square Enix hidtil har været lidt tavse omkring. Ved PAX East 2018 annoncerede Square dog endegyldigt, at Switch-versionen er baseret på Playstation 4-versionen af spillet.
Produceren på Dragon Quest XI offentliggjorde det i et interview med DualShockers. Her afslørende han også, at spillet ikke vil blive censureret i Europa - spillet har blandt andet en såkaldt puff puff teknik, hvor de kvindelige karakterer kan distrahere modstanderen. En teknik der altså stadig vil være til stede, når vi spiller det senere på året.