Dansk
Gamereactor
nyheder
Dragon's Dogma 2

Dragon's Dogma 2 har pludselig masser af "pay-to-win" mikrotransaktioner på PC

Det forventes at disse også kommer til konsolversionerne af spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Da vi anmeldte Dragon's Dogma 2 for nylig var der ingen indikation om at spillet var blevet designet til at huse mikrotransaktioner der tilbyder genveje og fordele til betalende spillere.

Men her et par dage efter anmeldelserne er faldet, så er mikrotransaktioner blevet tilføjet til PC-versionen, og selvom at de i skrivende stund ikke er live i konsolversionerne, så er der blevet reserveret en genvej til PlayStation Store og Xbox Store fra hovedmenuen.

Og hvad kan du så købe? Det er desværre ret grelt. Som Windows Central skriver kan du købe alt fra Rift Crystals, der lader dig hyre bedre Pawns, til Art of Metamorphsis der lader dig ændre din eller din Pawns udseende. Du kan også købe nøgler der lader dig undslippe fængsel, "lures" til at lokke specifikke monstre frem og alt mulig andet, der så sandelig piller ved spillets centrale balance.

Faktisk, hvis man var kynisk, kan det få en til at se spillet i et andet lys, eftersom dets analoge design kunne ligne en slags lås, som mikrotransaktioner er nøglen til. Som resultat er spillet i fuld gang ved at blive bombet af brugeranmeldelser på Steam, hvor det sidder på "Mostly Negative".

Dragon's Dogma 2

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold