Dragon's Dogma er ikke meget anderledes end andre RPG-spil. Du får en mission, og du fuldfører den. Undervejs finder du nyt udstyr og våben som du kan bruge senere. Det som adskiller spillet fra resten af RPG'erne er, at fokus er på de store kampe med farlige uhyrer. Der er oftest to til tre mini-boss-monstre, der er sat i verden for at gøre livet surt for dig. De har hver deres egen unikke mekanik og taktik, så det er om at holde tungen lige i munden og bruge hovedet, når man møder dem.
Vi har meget mere om spillet de kommende dage på Gamereactor, men indtil da, kan du nyde billederne her på siden. Der er også en enkelt trailer (og du kan finde en mere på vores GRTV-sider).