Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Dreame A2

Dreame byder velkommen til en i sandhed next-gen robotplæneklipper, men er den prisen værd?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For lidt under et år siden kigge vi nærmere vi vores første robotplæneklipper nogensinde, Dreames vilde A1, men endte med ikke at være i stand til at anmelde den grundet de ret specifikke muligheder der absolut skal være til rådighed for at kunne kigge mere kritisk på sådan et produkt.

Sagt på en langt simplere måde; vi havde ikke adgang til en græsplæne med den rette størrelse, og under de rette forhold, men sådan forholder det sig ikke denne gang med den direkte efterfølger, A2, der netop er landet på det danske marked til en vild pris på over 20.000 kroner.

Derfor har vi ikke nogen anmeldelse vi kan vise tilbage til eller sammenligne, men ret direkte er der tale om ret signifikante forbedringer i forhold til den A1 vi i forvejen fik et positive førstehåndsindtryk af i 2024.

Dette er en annonce:
Dreame A2

Først og fremmest er modellen blevet mindre, en hel del mindre. Den er stadig stor og tung, tag ikke fejl, og er ikke som sådan designet til at du løfter rundt på den, men det er alligevel imponerende at de har fået plads til de nye EdgeMaster-skæreblade (dem kommer vi til) og alle de andre gizmos der gør dette til en state-of-the-art robotplæneklipper i en form hvor det ligner at det er loppet godt og vel 30% af selve længden.

Den vejer godt og vel 16 kilo, og er, ligesom A1, parkeret i en ladestation, og der er, igen ligesom A1, ikke behov for at du graver et besværligt kabel ned, der hjælper plæneklipperen med at definere den ydre grænse på det område den skal passe. Den er IPX6-certificeret, så den kan sagtens modstå regn, vind og vejr. I det hele taget er der ikke rigtig en finger at sætte på selve konstruktionen; selv støjniveauet er målt til cirka 50 decibel, så den kommer ikke til at vække naboerne.

Den opsættes via den ret fine Dreame-app, som vi kender indgående fra robotstøvsugerne, og slår faktisk græs i samme U-form som selvsamme støvsugere, det er en fin, uniform måde at bibeholde haven, og selv hvis du har hældninger kan den klare op til 50 grader, som godt nok ikke er stejlt, men gør det muligt for A2 at vedligeholde forskellige slags haver, og ikke bare de faste frimærker der fremgår i pressematerialet.

Dette er en annonce:

På mange måder fungerer A2 præcis ligesom en X50 Ultra, den kører tilbage til sin dock ved 15% batteri, den bruger et 3D LiDAR-anlæg på toppen til at kigge op til 70 meter væk, og 360 grader rundt om sig for orientering, og har sågar også et 1080p HDR-kamera installeret så den kan se genstande på græsplanen, eller bare lade dig spionere på dine børn imens de leger. Ligesom støvsugeren lægger A2 mærke til hvis der er forskellige sektioner, og laver en foreløbig inddeling via Dual Fusion ved første scanning, som du så selv kan rette til i, og tilsammen kan den så dække over 3000 kvardratmeters plæne ved at tage disse sektioner enkeltvis.

Dreame A2

Så hvordan virker alt det her? Uden alt for meget kontekst, eftersom vi først nu er blevet i stand til reelt set at teste de her plæneklippere, så hører det til blandt de allerstørste nørdeoplevelser at se A2, over et par dage, få bugt med min mors ret store græsplane, der grundet sygdom har vokset sig vild og usoigneret over det seneste års tid. Jo, slåhøjden er kun mellem 3 og 7 centimeter, så du kan ikke sætte den til at barbere en jungle ned, men over 24 timer tog den sig af de her omtrent 800 kvardratmeter på ret overbevisende vis, og det nye EdgeMaster-system identificerede sågar visse stier og bevægede sig parallelt med disse, så det blev en tættere "klipning" - og det var uden nogen som helst form for påvirkning fra os. Vi lagde ikke alt for meget til alle de her AI features Dreame bryster sig med, men for at være helt ærlig, så kan man her citere Jeremy Clarkson; "you don't wander how it does what it does, you just marvel at the fact that it can do it all". A2 skal ikke anbefales alene fordi den kan barbere end ret vildtvokset græsplæne ned, men den skal anbefales fordi dette skete uden erfaring med robotplæneklippere, uden at preppe græsplænen inden, og uden at der var nogen som helst form for vedligeholdelse eller troubleshooting involveret. Den er dyr, også for dyr til at den kan revolutionere vedligeholdelse af haven, men den teknologi Dreame står frem med her virkelig i en klasse for sig.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dreame A2

Dreame A2

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Dreame byder velkommen til en i sandhed next-gen robotplæneklipper, men er den prisen værd?



Indlæser mere indhold