For nylig er debatterne i USA om skoleskyderier, vold og våben nået et kogepunkt, og via en række kommentarer, blandt andet fra præsidenten selv, er computerspil endnu en gang blevet hvirvlet ind i debatten som potentiel syndebuk.
Dette er endnu en gang dukket op via en sag i Chicago, hvor en ung dreng på 16 nu er blevet forbudt at spille voldelige spil af en dommer. Chicago Tribune skriver om en studerende ved Lake Park High School i Chicago for nylig udgav en video på Snapchat, hvor han taler imens han spiller et skydespil. Her siger han; : "Y'all need to shut up about school shootings or I'll do one."
Det er naturligvis både uheldigt og ufattelig dårlig timing, men konsekvenserne blev hårde. Det lokale politi besluttede sig for at arrestere drengen, og selvom de ikke fandt nogen våben i hans hjem, spenderede han natten i en ungdomsfængselscelle. Derefter blev han ført for rette i DuPage County Juvenile Court, hvor han blev anklaget for "disorderly conduct". Dommen var ganske simpel, han blev tvunget til at overgive hans mobiltelefon, og han er blevet forbudt at spille voldelige spil.
I stedet har dommeren sagt, at drengen kan "play all the Mario Karts you want."