PlayStation havde en gigantisk tilstedeværelse ved årets Paris Games Week-messe, og før de åbnede op for deres store pressekonference, afslørede de faktisk en række mindre titler under et livestream. I blandt disse var Guacamelee 2, som er under udvikling hos Drinkbox Studios.
Spillet fik en trailer, og sågar også en gameplay-gennemgang, men de ønskede ikke at sige mere andet end at spillet udkommer næste år. Heldigvis ved vi nu, at det ikke bliver efteråret 2018, men lidt før.
For nylig kunne medstifter Graham Smith fortælle Videogamer, at de sigter efter en udgivelse "tidligt" i 2018.