Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

DSi på trapperne

Men bliver det uden DSi spil?
Lee West 20 marts 2009

Så er der ikke længe til, at de nye Nintendo DSi kommer på gaden, og med 100 millioner solgte DS, har der været mange spekulationer ude om hvilke tiltag Nintendo planlægger for at lokke folk til en opgradering.

Indtil videre ser det ikke ud til, at spilfirmaet planlægger den store kaskade af spil til den nye DSi, om ikke andet har det japanske firma ved Nintendo Developers Conference i London forsøgt at motivere deltagerne til at tænke i retning af mindre ikke-spilbare applikationer til DSiWare-butikken.

Om Kyotogiganten bare holder kortene tæt til kroppen indtil de store spilmesser, er endnu ikke til at sige, men den næste måneds tid byder nok på et par overraskelser, hvis vi kender Nintendo ret.

Billedet viser den japanske lommeregner, fra DSiWare shoppen.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.