Skip to main content
Gamereactor Nyheder Duke Nukem Forever
Nyheder

Duke Nukem Forever

Legenden der ikke ville dø
Thomas Blichfeldt 7 januar 2010

Med mere end 10 år i udvikling, samt en tragisk udviklingshistorie som på nuværende tidspunkt må rangere mellem de mest populære i spilverdenen, havde vi egentligt troet at slutningen på tragedien var nået da den originale udvikler, 3D Realms, lukkede dørene.

Nu bliver der dog igen hældt ny benzin på bålet, denne gang fra Jon St. John's side, der måske er bedre kendt som stemmen bag den hårdføre Hr. Nukem.

Således udtalte han i et nyt interview følgende da han blev spurgt om statussen på Duke Nukem Forever:

"Jeg har ikke tilladelse til at snakke om det emne Hr."

"Han spørger om Duke Nukem Forever, og jeg kan ligeså godt sige med det samme at jeg ikke har tilladelse til at snakke om Duke Nukem Forever."

Den slags udtalelser har vi naturligvis hørt en million gange før, men St. John gjorde det dog alligevel spændende ved at afslutte med følgende:

"Nej, nej bliv ikke skuffet, læs mellem linjerne... hvorfor har jeg ikke tilladelse til at snakke om det?"

Vi ønsker egentlig ikke at tilføje mere til historien, fordi vi allerede frygter at skulle rapportere nyheder som denne de næste 10 år omkring Duke Nukem Forever, så i stedet vil vi lade spekulationerne antænde alverdens internet forums i stedet.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.