Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dune: Part Two
Nyheder

Dune: Part Two hiver $178 millioner ind i sin første weekend

Det lader til at filmen ligeledes er en ret stor kommerciel succes indtil videre.
Magnus Groth-Andersen 4 marts 2024

Lad os starte med at slå fast, at det kommer til at kræve en del mere før Dune: Part Two kan betragtes som værende egentlig profitabel, eftersom budgettet er sat til $200 millioner før alle marketingsomkostningerne. Derfor er det fortsat imponerende at filmen ikke bare er 2024's største åbning indtil videre, men at den lader til at være kommet rigtig godt fra start.

Som IGN skriver er dette Denis Villeneuves største åbning også, og det er det desuden også for Timothée Chalamet, Rebecca Ferguson, og Austin Butler, der har været med i ret store blockbusters.

Det er svært at sammenligne filmens præstation med originalen, dog. Den hev eksempelvis lidt over $40 millioner ind i USA i løbet af sin første weekend, mens Dune: Part Two har sat sig på $81.5 millioner, men det skyldes at originalen landede på HBO Max i USA samme dag, og det var desuden midt under COVID-19 krisen.

Dog lader det til at Dune: Part Two har slået de fleste estimater, og er kommet godt på vej imod at blive et gedigent hit.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.