Ingen tvivl om at Dúne har potentialet til noget stort. De er unge. De er smukke. De er mere energiske end en Duracel-kanin på speed. Og så har de allerede folkets opmærksomhed. De fleste med P3 som fast følgesvend, har allerede hørt førstesinglen Bloodlines til hudløshed, og med A Blast Beat, ser det ikke ud til at stoppe lige med det samme. Det sidste års tid har været en lang hype op til udgivelsen af We Are In There You Are Out Here, og nu er den her så. 12 numre med speederen i bund, og uden så mange dikkedarer.
Det er yderst velspillet, og de gode melodier står i kø for at komme ud af højtaleren, men alligevel virker det lidt som en forlænget EP over samme tema. Dúne lader nemlig umiddelbart ikke til at have så mange flere strenge at spille på end energien. Vi skal helt frem til sidste skæring Go Go Valentina, før tempoet sættes ned, og et forsøg på en ballade bliver prøvet af. Det er ikke særligt sindsoprivende, og det er som om Dúne godt selv ved det. I hvert fald skrues der lidt op mod slutningen, hvilket dog ikke gør meget andet end at sætte nummerets svage start i relief.
Nu er det heller ikke fordi der er noget synderligt galt med at vide, hvad man er god til, og så bare gøre det. De fleste der har haft glæden af, at se Dúne i live, ved godt hvad det drejer sig om. Energi, energi og energi. Vi har med et ungt band at gøre, der er så sultne efter succes med det de laver, at de vil gøre hvad som helst for at opnå det. Det er et fantastisk drive at have, og sangene er der som sagt i metermål, til at gøre deres for at det nok skal lykkes. Det ville bare være rart med et lille pusterum i ny og næ. Et udspil, hvor følelserne også får lov at være med, og hvor der ikke kun tales til fødderne.
Dúne er af nogle, allerede før udgivelsen af debuten, blevet spået til at kunne være Danmarks næste store musikalske eksportvare. Med en lyd, der emmer af det der rykker i England lige nu, er det da heller ikke et dårligt tidspunkt at spille sig ind på markedet. Spørgsmålet er så bare om alle Dúnes uomtvistelige plusser, er nok til at veje op for de minusser, der nu engang er. Desværre virker We Are In There You Are Out Here også en smule tynd i det samlede lydbillede. Som om bunden ikke rigtig er kommet med, eller det hele er optaget på en transistorradio. Herhjemme skal Dúne nok brage igennem.
De er i en klasse for sig, ensporet eller ej, men udover grænserne er der langt flere, der befinder sig i samme lejr. Men måske er dette bare begyndelsen. Måske er We Are In There You Are Out Here bare det udspil, hvor bandet finder sine fødder, og først på opfølgeren løber af sted. Man har lov at håbe. Nu er de her i hvert fald, Dúne, debut og det hele - husk at se dem live!