Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves ser overraskende sjov ud
Blandt den meget seriøse fantasy går den kommende film efter en lettere tone
Fans af fantasy-genren kommer næppe til at mangle indhold på skærmen den kommende tid, med Game of Thrones-forløberen House of Dragon på vej til HBO Max og The Lords of the Rings: The Rings of Power under produktion af Amazon Prime Video. Med så mange drager, orker og elve i horisonten er det lige før, at man kommer til at glemme Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves, der efter planen får premiere i marts 2023.
Vurderet ud fra den nyeste trailer vil det dog være en fejl ikke at holde øje med filmen. Vi finder masser af elementer fra den populære tabletop-serie, der har inspireret utallige spil, såsom en charmerende tyv, en stjålent skat, skinnede rustninger, store slotte, episke kampe, lysende sværd, underlig magi, drabelige drager og selvfølgelige grimme frisurer.
Se hele herligheden i traileren herunder. Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves kommer som sagt i biograferne i marts 2023 og har blandt andet Hugh Grant og Michelle Rodriguez på rollelisten. Da filmen distribueres af Paramount Pictures, kan vi forestille os, at en senere lancering på streamingtjenesten Paramount+ ligger i kortene.