Skip to main content
Gamereactor Hardware Dyson Cyclone V10
Hardware

Dyson Cyclone V10 - selv en gamer skal gøre rent en gang imellem

Når du tager en pause fra spilleriet, så skal der engang imellem gøres rent. Vi har fundet den absolut bedste løsning til at gøre netop dette.
Magnus Groth-Andersen 5 februar 2019

Før du klikker videre, så anbefaler jeg dig at se videoen herunder. Det er en video jeg i løbet af det seneste stykke tid har set adskillige gange nemlig. Videoen viser en Dyson Cyclone V10, og det er en støvsuger, faktisk kan vi efterhånden kalde det en "traditionel" støvsuger taget i betragtning af hvor mange der overlader deres rengøring til robotter, og sådan en har vi da også testet. Sådan en løsning har dog sine tydelige begrænsninger, men netop denne video for Cyclone V10 synes at være en mere helstøbt løsning, og samtidig falder det ind under den kæmpe fane i mit sind, som jeg rammende har døbt "sejt grej".

Vi fik for nylig muligheden for at teste en Cyclone V10, og resultatet må siges at være uhyre effektivt. Så lad mig overbevise dig om hvorfor du, en ansvarsfuld mand eller kvinde som du er, bør investere i en sådan en.

Videoen er faktisk meget rammende, til trods for at selve scenariet naturligvis er opstillet. En Cyclone V10 har ingen pose, og skal ikke bruge et strømstik. Der er ingen tung maskine at slæbe efter sig, og efter afsluttet brug placeres den i stander (som du dog selv skal sætte op på væggen). Dog er det ikke besværligt grundet den lave vægt på lige under 2kg, og bor man ikke i et palæ løber man ikke ind i problemer med batterilevetiden, særligt ikke når det kun tager omtrent tre timer at oplade den helt.

Men det er versatiliteten der overrasker i sidste ende, og det er netop derfor at jeg bringer videoen på bane så tidligt i teksten. På legende let vis, det vil sige at trykke på en rød knap på snuden af selve enheden, skifter du nemlig "accessory", og du får et hav af forskellige slags med i grundpakken, som gør at du kan bruge den til bogstaveligt talt alting. Et tyndt skaft kan sættes på så den eksempelvis kan støvsuge en konsol, et lille hoved kan klare støv og snavs på en bordblade og den lange teleskopstang er både let og er i skyhøj kvalitet. Samtidig er selve beholderen til støv og snavs noget nær 40% større.

Det er nu engang svært at forklare hvor stor en forskel det gør i en travl dagligdag ikke at skulle bakse med en traditionel støvsuger, et design som når man nu kigger tilbage på det, må konstatere har sin oprindelse i mest skoldhede helvedesild. Har du sat standeren op på væggen med den dertilhørende oplader nikkel/koboltbatteriet på 525 Watt til omtrent 45 minutter på almindelige indstillinger, og den er 20% lettere og 20% mere kraftfuld end tidligere modeller. Det er bare tal, men i praksis er det rent ud sagt en åbenbaring. Dog, hvis man virkelig skal have smæk på kan du skrue op til 125.000 RPM, og her varer batteriet så kun... 6 minutter i vores tilfælde.

Jeg kunne aldrig påstå at den ligefrem gør rengøring sjovt, men den gør dog rengøring let. Ikke bare er den mere effektiv, ved at trække på et lille håndtag på enheden tømmer du det opsugede støv og snavs i skraldspanden, popper den tilbage i opladeren, og så er det egentlig det. Byggekvaliteten er desuden fantastisk, men det er fortsat ikke alle der vil synes om det futuriske look - måske en mere subtil hvid udgave ville klæde den mere, særligt når den efter al sandsynlig skal hænges i standeren på en hvid væg.

Samlet set får du en lang række forskellige "hoveder" med til enheden, der bør forberede dig på enhver opgave, og byggekvaliteten er så robust, at man får det der gadget kick når man trækker den ud af holderen, ligesom når man pludselig lægger mærke til hvor lækker ens Samsung Galaxy Note9 er, eller hvor smooth designet på et LG E8 OLED er. Der er bare en følelse af teknologi der aktivt forbedrer hverdagen her, og selvom vi er "Game"reactor, så tager jeg hatten af for det. Du skal dog forvente at betale omkring omkring 4500, men det er ikke meget mere end den Deebot-støvsuger vi testede sidste år, og som vi skrev dengang, så er der begrænsninger ved sådan en fætter.

Samlet set gør en Dyson V10 Cyclone livet... ja, en lille bitte smule lettere, og det lyder som hyperbel, men i testperioden var vi flere der var overraskede over hvor simpelt det hele lige pludselig blev. Og når ja, når man samler enheden op fra holderen ligner det en overdimensioneret pistol fra et cyberpunk-univers - og hvilken voksennørd finder ikke det interessant?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.