EA meddeler, at de har forlænget deres aftale med den engelske Premier League om brug af spillernes udseende, stadions mv. til Premier League-featuren i FIFA 15 og frem. Den nye aftale, der løber indtil 2019, inkluderer ligaens nye Goal Decision System såvel som en fortsættelse af eksisterende samarbejde (EA Sports Player Performance Index, for eksempel).
Blandt andet scanner man hoveder og ansigter på mere end 200 nøglespillere, og alle 20 stadions, der bliver brugt i ligaen, kommer med i spillet.
FIFA 15 udkommer den 25 september.