Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

EA: Modern Warfare er beskadiget

Ordkrigen fortsætter
Rasmus Lund-Hansen 12 maj 2010

EA og Activision har den senste tid ført krig på ord om balladen omkring Call of Duty: Modern Warfare 2-udvikleren Infinity Ward. Eller rettere, EA har ført krig - Activision har været meget tavse.

Nu har EA så affyret endnu et skud fra boven. EA Partners' chef, David DeMartini, siger, at Modern Warfare-serien måske aldrig bliver sig selv igen.

"Jeg kan ikke lide at se den slags ting i vores branche", siger han. "Det var en afsindigt succesfuld serie. Jeg er sikker på Vince og Jason ikke ønskede at blive fyret, og nu ser hele situationen ud til at være eksploderet.

DeMartini fortsætter: "Serien har lidt skade - og bliver måske aldrig den samme igen. Men på samme tid dukker der nye ting op. Mens én ting dør, kommer Respawn pludselig ind i billedet, og laver store ting sammen med os nu".

Respawn Entertainment er det nystartede udviklerhus, der består af de tidligere Infinity Ward-chefer Vince Zampella og Jason West, samt en række andre personer fra Call of Duty: Modern Warfare 2-holdet.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.