Skip to main content
Gamereactor Nyheder EA Sports FC 24
Nyheder

EA præsenterer de nye funktioner i dette års Ultimate Team

EA Sports FC 24 indeholder selvfølgelig også den indbringende spildel.
Jakob Hansen 10 august 2023

FIFA's Ultimate Team-del er gået hen og blevet en gevaldig pengemaskine siden introduktionen tilbage i FIFA 09. Det kan derfor ikke undre, at også EA Sports FC 24 indeholder den populære og investeringstunge (hvad enten vi snakker tid eller penge) spildel.

I traileren herunder kan du se nærmere på de nyskabelser, der introduceres i dette års Ultimate Team. For overblikkets skyld kommer her de tre mest prominente ændringer:

  • Evolutions lader dig forbedre dine kort ved at klare udfordringer.
  • Kvindelige fodboldspillere kan nu anvendes i Ultimate Team.
  • Du kan indsamle alle optjente belønninger ved at trykke på en enkelt knap. Man forstår godt det har taget over et årti, at udvikle så avanceret og banebrydende en funktion!

EA Sports FC 24 udkommer den 28. september til PC, PlayStation, Xbox og Nintendo Switch.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.