Skip to main content
Gamereactor Nyheder EA Sports FC 26
Nyheder

EA Sports FC 26 er officielt afsløret og udkommer til september

Jude Bellingham får denne gang selskab på forsiden af en tidligere landsholdskammerat.
Jakob Hansen 17 juli 2025

Så er det snart tid til endnu et EA Sports FC.

EA har offentliggjort, at EA Sports FC udkommer den 26. september. Jude Bellingham fra Real Madrid kommer igen til at pryde forsiden, men i år må han dele pladsen med sin tidligere holdkammerat fra diverse engelske ungdomslandshold Bayern München-spilleren Jamal Musiala, der som senior har valgt at repræsentere Tyskland.

Måske er der en vis symbolik i valget af forsidestjerner? I hvert fald er der tale om to offensive midtbanespillere, der godt nok ofte optræder på den samme position, men ellers er meget forskellige i både deres spillestil og udtryk.

På samme måde vil EA Sports FC 26 tilbyde to former for gameplay, man kan vælge imellem. Competitive Gameplay er som skabt til online - hurtigt, responsivt og forudsigeligt - mens Authentic er mere som rigtig fodbold: tungt, fyldt med dueller og præget af tilfældigheder. EA Sports FC 25 havde en lignende funktion, men det virker til, at forskellene i år vil være endnu mere markante.

I det hele taget har EA Sports FC 26 et stort fokus på inddragelse af feedback fra spillerne, hvilken den fine trailer herunder faktisk får meget sjov ud af.

EA Sports FC 26 udkommer den 26. september til PC, Nintendo Switch 1 og 2, PlayStation 4 og 5 samt Xbox One og Series X. Forudbestiller man spillets Ultimate Edition får man adgang til spillet en uge før, den 19. september.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.