EA Sports UFC

Det er ikke altid nemt at være UFC-fan i Danmark, hvor MMA (mixed martial arts)-sporten nærmest ingen offentlig opmærksomhed får, på trods af at vi indtil for ganske kort tid siden havde en af verdens bedste kæmpere i Martin Kampmann. I resten af verden er sportens popularitet dog eksploderet voldsomt over de sidste par år, og det har betydet at mange (jeg selv inkluderet) har ventet spændt på at EA ville færdiggøre det spil, de i så lang tid har sagt vil være sporten tro.

Og alt starter da også godt, for med masser af erfaring inden for sportsspil står det hurtig tydeligt, at EA har fanget hele præsentations-delen. Musikken er på plads, videointerviews med både kæmpere, firma-præsidenten Dana White og fitness-guruen Mike Dolce (som på forunderlig vis her bruges som træner!?) sætter den helt rigtige stemning. Det samme gør alle de videoklip, der hver er fokuseret omkring et tema som "den første sejr" eller "den første titelkamp", og som UFC-fan er det interessant at høre om den mentale tilgang som de forskellige kæmpere bruger, inden de går i ringen/octagonen.

Giver man sig i kast med karriere-delen af spillet, hvilket er et logisk sted at begynde, da der nærmest ikke er andre muligheder, bliver man på sjov vis en deltager i The Ultimate Fighter - UFC-realityshowet der i sin tid var med til at fange det brede publikums opmærksomhed. Inden man kommer så langt, skal man dog lige en tur omkring styringen, og her er det om at spænde hjelmen.

Styringen i EA Sports UFC er noget at det mest komplekse, jeg nogensinde har prøvet i et spil, og det er efter at have brugt adskillige timer på både UFC Undisputed-serien og det EA Sports MMA-spil som giganten helst ønsker at glemme, der alle skulle tackle de samme udfordringer som EA Sports UFC. Godt nok er slag og spark placeret logisk på controllerens fire front-knapper, men herfra går det nærmest amok. Skulderknapperne bruges som modifiere, så slag og spark sendes mod kroppen, mens en anden bruges til blokader. Ønsker man i stedet at udvige, skal blokaderne kombineres med front-knapperne. Så langt så godt og faktisk ikke særlig langt fra det forsimplede kontrolsystem i Fight Night-serien, men vi mangler dog stadig gulvkamp, clinches og takedowns.

Som enhver der nogensinde har set en mma-kamp ved, er gulvkamp en stor del af sporten og er oftest hvor man eksempelvis ser submissions/opgivelsesgreb afslutte en kamp. Før man kommer så langt, skal man dog have modstanderen i gulvet, hvilket kan klares med en takedown - man fjerner benene under modstanderen eller får fat på kroppen af ham og smider ham i gulvet. Teknikkerne kræver her kombinationer af halvcirkler på den ene analogstick, kombineret med en eller to skulderknapper og det er kun for at få modstanderen i gulvet.

I selve gulvkampen bruger man halvcirkler for at avancere sin position, mens submissions kræver at man har timingen i orden og har styr på det lille minispil, som afgør hvorvidt grebet virker eller ej. Forklaringen her er en grov forsimpling, og lad mig derfor bare fortælle dig, at du gør bedst i at have en ven med interesse i spillet, hvis du skal have noget der ligner en ordentlig forståelse for systemet, for AI'en har enten tendens til alt for hurtigt at give op eller undslippe.

EA har tydeligvist godt være klar over den skyhøje kompleksitet, for man skal igennem to tutorials før man første gang får lov til at træde i ringen, og alligevel føler man sig i vildrede når kampen begynder. Tre træningsmissioner mellem hver kamp giver dig mulighed for at gennemgå enkelte aspekter af systemet i dit eget tempo, og belønner dig efterfølgende med points der kan bruges til at opgradere din kæmper. Disse er den mest effektive måde at lære spillet på, og man bør gøre alt hvad man kan for at udnytte dem og lære af dem.

Erfaringspoint, nye sponsorer og titelkampe er incitament for at vinde kampe, og selvom man savner en smule mere dybde, havde den slags været fint, hvis kampsystemet havde været tilpas godt - det beviste Fight Night-serien. Sådan forholder det dog sig desværre ikke i EA Sports UFC.

Selv når man begynder at have styr på den komplekse styring, mødes man nemlig af kampe, der er forfærdeligt langt fra den virkelighedstro digitalisering af sporten, som vi er blevet lovet i så lang tid. Hvor det i virkeligheden er nøje udvalgte strategier udført af teknisk dygtige kæmpere, der oftest vinder kampene i UFC, handler det i den digitale version mest om hvem der kan trykke hurtigst på knapperne. Paradesystemer og strategier er tæt på ligegyldige, og i stedet flyver slag og spark i så heftigt et tempo, at man for en tid overvejer om det er Street Fighter IV man har smidt i konsollen.

Det synes at være et bevidst valg fra udviklerens side at fravælge realismen eller blot noget der minder om den, for enhver modstander tager gerne 15 til 20 knæ til ansigtet uden så meget som at se fortvivlet ud - er man heldig bliver det til en begyndende blodnæse. Det står i stærk kontrast til virkelighedens sport, hvor et af de mest grundlæggende spændingsmomenter er, at et enkelt velplaceret spark eller slag kan afgøre en kamp på alle tidspunkter.

Langt mere positiv end både det fundamentale gameplay og styringen er den grafiske indpakning, hvor udvikleren har brugt mange ord på at fortælle os om deres Ignite-spilmotor og realistiske animationer. Med et karaktergalleri, der næsten tæller 100 forskellige kæmpere og planer om langt flere via DLC, er det imponerende hvor godt EA i første forsøg med ligaen har ramt udseendet. Alt fra kropsbygning til mimik og animationer er imponerende gengivet, og det går kun sjældent galt når arme eller ben pludseligt forsvinder ind i modstanderen.

EA Sports UFC er absolut bedst, hvis du har en kammerat at spille mod, for her får man i højere grad muligheden for at implementere taktik, eksperimentere med submission-systemet og i det hele taget snuse til det potentiale, som spillet har. Desværre kommer man bare stadig ikke omkring, at spillets skademodel er fuldstændigt ved siden af, samt at det stadig kun kan betale sig at gå efter knockouts til hovedet, fordi den skade, som slag og spark til krop og ben forvolder, her bliver glemt på magisk vis, få sekunder efter de er blevet leveret - den slags ville nok gøre Edson Barboza en smule ked af det i virkeligheden.

Med en heftig omgang finjusteringer kunne EA Sports UFC have været markant bedre, og jeg undrer mig helt ærlig over nogle af de åbenlyst fejlagtige valg, som udvikleren har taget. Derfor ender det også som et spil af den slags, som det kun vil være de mest hungrende UFC-fans, der vil kunne få noget ud af. Jeg bliver med andre ord nok ved med at spille lidt videre, mens jeg venter på den næste udgave.