EA tiltrak sig fornyligt opmærksomhed af den ærgerlige slags, da det kom frem, at de havde reklameret for FIFA Points i et katalog for den britiske legetøjskæde Smyths.
Nu svarer EA så på kritikken i en udtalelse til VGC, og de ligger sig fladt ned.
"We take very seriously the responsibilities we have when marketing EA games and experiences in channels seen by children. In spite of this, we're aware that advertising for FIFA Points has appeared in environments it shouldn't have," lyder det fra en unavngivet EA talsmand.
Reklamen vil derfor blive fjernet fra fremtidige optryk af kataloget, meddeler EA endvidere.
Er der tale om en storm I et glas vand, eller en reel bekymring? Du kan blive lidt klogere på lootboxes og mikrotransaktioner, når vi i den nærmeste fremtid bringer en længere artikel om emnet.
