Skip to main content
Nyheder

Ecco the Dolphin skaber bølger med flere nye spil

Flere at nøglepersoner fra det oprindelige hold, er med til at bringe den elskede delfin tilbage i rampelyset.
Jonas Mäki Editor Sweden Opdateret 15 januar 2026

Sig Ed Annunziata, og de fleste vil sandsynligvis svare med "hvem?". Ikke desto mindre har han opnået bedriften at skabe en af spilverdenens mest ikoniske spiloplevelser, nemlig Ecco the Dolphin til Mega Drive fra 1992 (han skabte også det desværre undervurderede Kolibri, ofte betragtet som det bedste spil til 32X). Nu har han officielt annonceret, at han igen er klar til at tage kampen op med sit elskede havpattedyr i ikke bare ét nyt eventyr, men flere.

Der har længe været rapporter om, at Segas bestræbelser på at genoplive sin rige spilhistorie (hvor vi allerede ved, at nye spil i serier som Crazy Taxi, Golden Axe, Jet Set Radio og Virtua Fighter er på vej, inklusive det nyligt lancerede Shinobi: Art of Vengeance) vil inkludere Ecco the Dolphin, hvor remasters af de originale spil allerede er bekræftet.

Billede fra den officielle hjemmeside.

Men tilsyneladende er der mere på vej end det, for nu har serien en officiel hjemmeside, hvor vi kan læse, at Ed Annunziata og andre oprindelige skabere har flere Ecco projekter i gang:

"The team behind Ecco the Dolphin includes original creators from the classic games, alongside talented new team members who share a deep love and respect for this iconic franchise. Together, we're dedicated to expanding the Ecco the Dolphin IP to the level it has always deserved.

"We're currently working on new Ecco games and products that honor the spirit of the original while bringing fresh experiences to both longtime fans and new players discovering Ecco's epic world for the first time."

Vi har ikke flere oplysninger på nuværende tidspunkt, men vi antager, at vi ikke er alene om at betragte dette som meget gode nyheder. Vi vender tilbage når vi ved mere.

Fire billeder fra Mega Drive-eventyret Ecco: The Tides of Time, udgivet i 1994.

Editor Sweden Jonas Mäki has written for Gamereactor since 2002, becoming an editor in 2007. He covers the video game industry across news, releases and the business side, with a particular interest in sales figures and where the industry is heading.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2007 · 1.950 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.